Mister din MacBook hurtigt strøm? Bliver den varm uden grund – eller går den måske pludseligt ud, selvom der står 30 % strøm tilbage? Det kan være tegn på, at batteriet er slidt op og bør udskiftes.
I denne guide gennemgår vi de mest almindelige tegn på batteriproblemer – og hvordan du tjekker batteriets tilstand selv.
Typiske tegn på et slidt MacBook-batteri
- Batteriet aflades meget hurtigt – selv ved let brug
- Computeren bliver varm og blæseren arbejder unødigt
- MacBook’en slukker spontant, selvom den viser strøm tilbage
- Batteriet lader ikke op til 100 % eller stopper ved fx 83 %
- Du får besked i macOS: “Service anbefales”
Jo ældre din MacBook er – og jo flere opladningscyklusser den har været igennem – desto større er risikoen for, at batteriet skal skiftes.
Sådan tjekker du batteriets tilstand
- Klik på i øverste venstre hjørne > Om denne Mac
- Vælg “Systemrapport”
- Klik på Strøm i venstremenuen
- Se under “Batteritilstand” og “Antal cyklusser”
- Tilstand: Viser om batteriet er “Normal”, “Service anbefales” eller “Udskift nu”
- Antal cyklusser: Apple anbefaler max 1.000 cyklusser på nyere MacBooks
Hvad gør du, hvis batteriet er slidt?
Hvis batteriet viser tegn på slid, er det vigtigt at få det udskiftet. Et dårligt batteri kan give ustabil drift og i sjældne tilfælde føre til overophedning.